Skip to main content

500 møder afholdt | Afsnit 139 |

500 møder

De 500 møder, som Snevagten nu har ramt, har sat rigtig mange rekorder. Jeg har formået at lukke 331 nye pladser. Det er 100% opgjorde tal. Vi har dog ikke alle kunder inde i biksen endnu, da der stadig er mange kontrakter i omløb. Dog har vi allerede ind til nu, fået en stigning på 30-37% i forhold til sidste år. Det er tal, som jeg er rigtig stolt af at kunne præsentere. Økonomisk set har Snevagten A/S lukket nysalg for 6 millioner kroner, fordelt på både store og små ejendomme. Også tal jeg er rigtig stolt af at kunne præsentere i det offentlige rum. Jeg har i denne sæson ikke nødvendigvis bestræbet mig på at være den billigste altid og hele tiden. Nogen gange handler det også om kvalitet og det sætter mange kunder også pris på. Selvom en anden konkollega kan sætte en pris på 4000 kroner under min pris, så er der mange kunder det ville fortsætte med samarbejdet grundet det tidligere arbejde vi har lavet for dem. F.eks. hvis en kunde ikke har oplevet reklamationer. Det er altid dejligt at have et samarbejde, hvor der ingen reklamationer er. Overordnet set er jeg kommet rigtig langt.

Fortsætter det?

Samme racerløb skal dog ikke fortsætte næste år. Jeg har siddet med min bestyrelse og gennemgået disse tal, hvilket var meget positivt. Dog er det også mærkbart, at jeg har kørt rigtig stærkt denne sæson. Hvis jeg ikke skal udkøre mig selv fuldstændig, er jeg også nødsaget til at køre med et lavere gear. Jeg har ikke sovet særlig meget og det er ikke sundhedsmæssigt optimalt, i forhold til hvor meget jeg arbejder i løbet af dagen. Derfor kan man håbe, at det grundlæggende arbejde og det navn jeg har skabt for Snevagten A/S vil fortsætte det næste lange stykke tid. Og forhåbentlig behøver jeg derfor ikke afholde så mange møder næste år, blandt andet fordi mine kunder (forhåbentlig) vil fortsætte samarbejdet med mig.