Skip to main content

1.000,- PR. LEAD

HVOR MEGET KOSTER ET LEAD?

“Annoncering er ineffektivt!”, “annoncering er dyrt” og “du får intet for dine penge” er blot få af mange udtalelser om annoncering. Dog vælger Snevagten at bryde med disse bemærkninger, og kører lige nu 3 ugers test. 

Snevagten har førhen brugt meget tid og mange penge på annoncering. Det har tidligere absolut ingen effekt haft og jeg var derfor også meget skeptisk overfor idéen om annoncering igen. 

Heldigvis var jeg tidligere på året startet et kanon samarbejde med Dennis, som senere blev en del af firmaet 1260. Fordi jeg tidligere havde fået gode resultater med Dennis, fik 1260 derfor også lov til at overtage opgaven omhandlende annoncering. 

Opgaven forløber sig over en testperiode på 3 uger, hvor jeg ud fra termet “Cost Per Acquisition” fortæller hvor meget vi vil betale for ét lead. Ud fra vores testperiode skal vi efterfølgende finde ud af, hvor meget værdi vi får for pengene og om det kan svare sig at fortsætte, eller om man skal tænke i nye baner. 

Lige nu har vi fået 8 leads, med en stykpris på cirka 900 kr. Vi er selvfølgelig meget glade for, at prisen holder sig under budgettet, men der er altid plads til forbedringer. Vi vil selvfølgelig meget gerne have lavere klikpriser og flere leads. Men det er selvfølgelig altid en forhåbning – uanset hvilket firma du driver.