Vintervejr i Danmark
Der findes mange forskellige holdninger til vintervejret i Danmark. De fleste børn elsker vinteren, forudsat naturligvis, at der kommer sne. Mange voksne har nok et lidt mere komplekst forhold til vinteren. På sin vis er det smukt med snedækkede landskaber, og frosten er også med til at holde insekter og utøj i ave. På den anden side er vinteren ofte med til at besværliggøre hverdagen, ikke mindst i forhold til transport, hvor snefald kan forårsage forsinkelser og øgede risici.
Uanset hvad vi måtte mene om vintervejret i Danmark, er det ikke desto mindre en årligt tilbagevendende begivenhed, som man må være indstillet på.
Danmarks vintervejr ændrer sig i fremtiden
De fleste er godt klar over, at den globale opvarmning er en realitet, og at det går hurtigere, end man kunne ønske sig. Den generelle holdning er dog, at det først kommer til at spille en rolle for de kommende generationer.
Imidlertid tyder meget på, at ændringer i det danske vintervejr måske ikke ligger så fjernt endda. Rent temperaturmæssigt kommer vores generation nok ikke til at kunne mærke den store forskel, men vejret er andet og mere end bare en gennemsnitstemperatur. Selv ganske små temperaturændringer kan nemlig medføre store forskydninger i de forhold, der så at sige skaber vejret.
DMI forudsiger, at de stigende temperaturer vil medføre øget ophobning af vanddamp i atmosfæren. Det betyder praksis, at vi vil komme til at opleve stigende nedbørsmængder. Også intensiteten af nedbøren vil kunne blive kraftigere. Fænomenet vil især komme til at påvirke vintervejret i Danmark, fordi ophobningen af atmosfærisk vanddamp vil være størst i vinterhalvåret.
Resultatet er med al sandsynlighed, at vi vil kunne forvente mere sne i fremtiden, både i form af flere snevejrsdage og voldsommere snefald. Også vindforholdene kan blive mere turbulente, så vi må nok indstille os på flere voldsomme vintre som eksempelvis vinteren 2010, hvor hele landet blev sat på den anden ende.
Vintervejr er ensbetydende med snerydning
Selv om vi af og til har forholdsvis milde vintre, har vi vist endnu til gode at kunne slippe helt for snerydningen. Selv ved et ganske let snefald skal der stadig ryddes (eller fejes) og ikke mindst saltes eller gruses på havegangen, så postbuddet og skraldemanden kan arbejde sikkert. Man regner med gennemsnitligt 10 snerydningsdage på en sæson, og 20 dage, hvor der skal glatførebekæmpes. Du har i øvrigt også pligt til at rydde din egen andel af fortovet. Det er som udgangspunkt 10 meter fra skel, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Tendensen er, at flere og flere vælger at lægge snerydningsopgaven ud til professionelle, så de kan bruge egen tid på noget bedre, og ikke hele tiden er afhængige af at skulle planlægge efter vejrudsigten. Med det mere ekstreme vintervejr i fremtiden må man nok forvente, at tendensen med outsourcing af snerydningsopgaverne vil tage yderligere fart.
De professionelle snerydningsvirksomheder er da også allerede i gang med at ruste sig til mere travle tider. Går du selv i tanker om at lade andre håndtere det danske vintervejr for dig, bør du være lidt kritisk, når du vælger leverandør. Der har været flere eksempler fremme i pressen, hvor plattenslagere og andet skidtfolk har huseret i branchen. Gå i stedet efter store solide virksomheder, der har mange år på bagen.