Hvor kommer vejsalt fra?

I Danmark har vi valgt at bruge almindeligt salt til glatførebekæmpelsen i vintertrafikken, og det er helt enorme mængder salt, der rent faktisk bruges hvert år. På en gennemsnitlig vinter hælder vi 250.000 tons salt ud over vejnettet, og op mod det dobbelte, hvis vinteren er rigtig streng. Det svarer rundt regnet til et par kilo for hver kvadratmeter asfalt eller op mod 100 kilo for hver eneste dansker. Og så melder det naturlige spørgsmål sig hos mange: Hvor kommer alt det vejsalt egentlig fra? Svaret er ikke så ligetil, for det kan i princippet komme mange steder fra, alt efter hvor kommunerne nu kan skaffe det billigst. Salt udvindes nemlig i stor stil mange steder i verden. I Danmark har vi faktisk også en ret stor salt-produktion, så der er gode chancer for, at det er godt dansk salt, der bliver brugt.

Vejsaltet kommer fra Nordjylland – måske

Det eneste sted i Skandinavien hvor der for alvor udvindes salt, er såmænd den lille by Hvornum ved Hobro i Nordjylland. Her ligger der få hundrede meter under jorden en stor ”salthorst” eller ”saltdiapir”, som er en underjordisk gletsjer af rent salt. Saltgletsjere blev dannet for 250 millioner år siden, hvor klimaet var tørt og tropisk. Når det varme saltvand skyllede ind over kysterne og lagde sig i store pytter, blev det udtørret af solen, så kun saltet lå tilbage. Over tusinder af år dannede der sig efterhånden kilometertykke lag af rent salt, som siden blev dækket til af nye landskabstyper. I dag ligger saltet som regel dybt nede i jorden, men saltgletsjere har det med at rejse opad gennem jordlagene, og gletsjeren ved Hvornum er altså kommet så langt op, at den er til at nå gennem dybe boringer. Den vurderes at rumme 30 milliarder tons salt, så der er i princippet salt nok til de danske veje i flere tusind år fremover. I øvrigt er der mange andre – og også langt større saltgletsjere rundt om i Danmarks undergrund, så risikoen for at løbe tør for salt er lig nul. Saltet udvindes ved at pumpe vand ned gennem saltgletsjeren og op igen. Derefter inddampes saltet, og årsproduktionen i Hvornum er i størrelsesorden 600.000 tons.

Vejsaltet kommer oprindeligt fra havet

Der findes dog også mange andre produktionsmetoder end den, de bruger i Nordjylland. Ved udvindingen i Hvornum kan man vel sige, at saltet oprindeligt kommer fra havet, men blot er midlertidigt deponeret i undergrunden. På verdensplan henter man hovedparten af saltet direkte fra havet, hvor saltvandet bliver inddampet, typisk ved at lede vandet ind i store lave bassiner. Salt opstår i verdenshavene ved udvaskninger i havbunden, hvor gasser og metaller blandes op i vandet. Rent kemisk opstår der herved forbindelser mellem natrium og klor, og resultatet er natriumklorid, som er den kemiske betegnelse for almindeligt salt.

Vejsalt udgør kun en brøkdel af det samlede saltforbrug

Med de enorme mængder salt, der skal bruges på vejene, kunne man måske fristes til at tro, at det er her hovedparten af saltet ender. I virkeligheden er det kun 16%. Langt størstedelen af det udvundne salt bruges som råvare i den kemiske industri, hvor natrium og klor skilles ad, og bruges hver for sig som byggesten til en lang række materialer og produkter. Vi mennesker spiser dog også en del salt selv – faktisk 8% af verdensproduktionen, hvilket i øvrigt er alt for meget, hvis man skal tro sundhedseksperterne.