Salt og is – en sikker kombination
Som regel drysser man ikke salt på sin vaffelis om sommeren, og hele ideen med at salte isen kan måske synes absurd. Men om vinteren giver det faktisk rigtig god mening, når isen på vejbanerne skal fjernes for at skabe de helt rigtige og sikre færdselsforhold. Salt har nemlig den helt særlige effekt, at det smelter isen under de fleste forhold. Læs med her, og bliv klogere på fænomenet.
Hvorfor smelter isen, når der kommer salt på?
Forskellige stoffer har hver sit kogepunkt og frysepunkt, og det kan variere ganske meget. Eksempelvis fryser bilens kølervæske først til is ved 30-40 minusgrader, og det er praktisk, når bilen skal fungere om vinteren.
De fleste ved, at almindeligt vand fryser til is ved 0 grader, men det forholder sig anderledes med saltvand. Fænomenet kan vi se i for eksempel verdenshavene, hvor det salte vand sagtens kan være adskillige minusgrader koldt uden at fryse til is. Når der dannes is på vejene på grund af enten sne eller regn, der fryser til is på den kolde asfalt, er der tale om rent vand, som altså har et frysepunkt på 0 grader. Når man strøer salt ud over isen, omdannes det til saltvand, som har et væsentlig lavere frysepunkt – alt afhængig af saltkoncentrationen. Resultatet er, at isen smelter og først fryser igen, når temperaturen når væsentligt længere ned – typisk 10-15 minusgrader. Så koldt er det sjældent herhjemme, og derfor er salt på mange måder perfekt som glatførebekæmpelse. Det er nemlig både billigt og virker meget hurtigt.
Saltning af isen er ikke godt for miljøet
Saltning af de isglatte veje er en effektiv metode til at gøre vejene mere trafiksikre, men medaljen har desværre også en bagside. Når saltet smelter isen, dannes der saltvand, som løber af vejen og havner i grøftekanten. Det er rigtig skidt for planterne, som tager skade af det salte vand. Saltet fortrænger nemlig vigtige næringsstoffer i jorden, og når det suges op via planternes rødder, ødelægger det plantens stofskifte, og resultatet er en udtørring indefra. Det resulterer i plantedød, og fænomenet er tydeligt, når man betragter vejtræer og grøftekant-vegetation om foråret: Masser af visne og afsvedne blade og stængler.
Saltvand trækker også dybere ned i jorden, og i uheldige tilfælde kan det forurene det ferske grundvand. Det er nemlig ganske betydelige mængder salt, der anvendes i vintertrafikken. Man regner med, at der gennemsnitligt bruges 1-2 kilo salt for hver eneste kvadratmeter vejbane, så der er tale om mange millioner kilo salt på årsbasis.
Isen kan også bekæmpes med alternativer til salt
Der findes faktisk allerede i dag en række udmærkede alternativer til salt som glatførebekæmpelse, men fælles for dem alle er, at de er betydeligt dyrere i brug. Rent økonomisk er der derfor ikke det store incitament til at tage hensyn til miljøet, så der er behov for politisk indgriben, hvis skuden skal styres i en anden retning. Som privatperson kan du dog gøre dit, og vælge at gruse havegangen i stedet. Det virker udmærket, og du risikerer ikke, at din plæne og havens planter tager skade.