Skip to main content

Langt om længe fik jeg lidt sne :-) | Afsnit 49 |

Sne betyder lange arbejdsdag…

… OG VI ELSKER DET! Måske ikke lige i momentet, men efterfølgende er det en dejlig følelse. Men føler i hvert fald, at man har fået det maksimale ud af dagen, når dagen starter kl. 03.00, det er der ingen tvivl om. Når man kommer længere ind i sæsonen kører tingene mere flydende, men er ikke tilfældet den første gang Danmark er lagt ned i snevejr. Selvom vi selvfølgelig har været ude og foretage inspektioner inden vi har afgivet tilbud, er det ikke det samme som at stå i det første aften. Det er først her man lærer de svære vinkler at kende.

Det første sne kan ikke planlægges

Ideelt set, stopper et snevejr kl. 00.00 for en snerydder. Når sneen stopper på dette tidspunkt, har leverandørerne mulighed for at have nogle gode timer på vejene, uden den store problematik. Det værste er næsten, når snevejret stopper lige inden myldretrafik. Når der begynder at komme andre bilister på vejene, bliver ruterne mere komplekse, fordi de skal tage hensyn til andre biler på pladserne. Det kræver komplekse vendinger og svære vinkler. Dog ikke noget, vi ikke har prøvet før. I takt med morgentimerne, begynder telefonen også at ringe. Specielt efter sådan en nat, som vi havde på videoen. Når snevejret er stoppet så tæt på morgentrafikken, er der mange der vågner op til ufærdige pladser. Det betyder ikke, at vi ikke har været forbi i løbet af natten. Der er blot kommet på meget sne, at vi er nødt til at køre igen. det er en del af branchen, og alle er indstillet på denne arbejdsmængde, trods deres arbejdsdag startede 03.00 om natten. Se på dagens video, hvordan jeg tackler reklamationer.