Kender du din snerydningspligt?

De fleste er godt klar over, at man som privatperson har visse pligter i forhold til snerydning og glatførebekæmpelse, men mange kender ikke reglerne mere præcist, og nøjes med at gøre det samme som naboen, hvilket er fint, hvis man skal klippe den fælles hæk. Kommer det dog til snerydningspligt, kan det være lidt farligt at operere i uvidenhed. Opfyldes snerydningspligten ikke efter bogen, kan der nemlig vanke en bødestraf, som man jo helst vil være foruden.  Er du ikke helt sikker på reglerne, får du lige en opsummering her.

Snerydningspligten gælder dagen igennem

I selve lovteksten er det faktisk ikke specificeret med et klokkeslæt, hvornår der skal ryddes. I stedet fremgår det, at det skal gøres ”hurtigst muligt”, og at formålet er at sikre, at fodgængere kan færdes sikkert overalt. I praksis tolkes det sådan, at man som udgangspunkt skal sørge for at holde ryddet og glatførebekæmpet fra tidlig morgen klokken syv (i weekender dog fra klokken otte) og frem til klokken toogtyve om aftenen. Reglerne er heller ikke mere stramme, end at det accepteres at man bliver på jobbet til fyraften, selv om der falder sne i mellemtiden. Men derudover skal pligterne altså tages for pålydende. Det betyder, at der skal ryddes og saltes før du tager på arbejde, og igen umiddelbart når du kommer hjem – samt løbende efter behov resten af dagen, såfremt du er hjemme, og trænger til at strække benene fra hjemmekontoret. Ferie er i øvrigt heller ingen undskyldning, så er du bortrejst i vinterperioden, bør du træffe aftaler med naboen eller andre, så de kan træde til om nødvendigt.

Hvor gælder den almindelige snerydningspligt?

Du har som udgangspunkt pligt til at rydde sne på din matrikel de steder, hvor der kan forventes gående trafik i ovennævnte tidsrum. Det skal både ske af hensyn til dig selv og din familie, men også af hensyn til eventuelle gæster og andre, der har deres gang på din matrikel. Her kan eksempelvis nævnes postbud og skraldemand, der jo også har krav på rimelige og sikre arbejdsforhold. Snerydningspligten gælder i øvrigt også for eventuelle fortovsarealer, der støder op til din grund. Pligten omfatter både fortovet ud for grunden samt et stykke på 10 meter til hver side (med mindre du inden da støder ind i et område, hvor andre har snerydningspligten). Fortovet skal ryddes i fuld bredde indtil 2 meter, og sneen skal deponeres, så den ikke er til gene for hverken gående eller kørende trafik.

Sanktioner, hvis du sløser med snerydningen

Som tidligere nævnt er der faktisk i teorien bødestraf, hvis du ikke lever op til snerydningspligten. Bødestørrelsen er dog ikke alarmerende, og bøder uddeles også forholdsvis sjældent. Ikke desto mindre har de færreste lyst til at være på kant med loven. I gentagelsestilfælde kan kommunen også vælge at bestille snerydning udefra for din regning, og det bliver som regel ikke helt billigt. Manglende snerydning kan også betyde, at postbud og/eller skraldemand ganske enkelt nægter at udføre arbejde på matriklen. Det værste er dog, hvis du er skyld i, at en forbipasserende eller en gæst falder og slår sig slemt. Brækkede lemmer og hjernerystelser er ikke noget særsyn, og der køres hvert år adskillige erstatningssager på den konto. Som grundejer kan du holdes ansvarlig, og det kan blive dyrt, hvis der rejses krav om erstatning.