Skip to main content

Hvorfor smelter salt is?

De fleste er klar over, at isen forsvinder på havegangen eller vejen, hvis man strør salt ud over arealet. De færreste er dog klar over, hvorfor det egentlig virker så godt. Læs med, og få forklaringen – det kunne jo være et spørgsmål til et fremtidigt slag Bezzerwizzer. Som du sikkert allerede ved, består verdenshavene ikke af almindeligt postevand eller ferskvand, men derimod af saltvand. Saltvand har et noget lavere frysepunkt end almindeligt vand, og derfor kan havvandet sagtens have minusgrader, uden nødvendigvis at fryse til is. Det er en af årsagerne til, at det er så farligt at komme i havsnød i vinterhalvåret. Vandet er ganske enkelt så koldt, at man kun kan holde sig i live kort tid.

Hvordan opfører is sig?

De fleste tænker, at is er en stationær størrelse. Men som regel er der i virkeligheden tale om en blanding af is og vand, der er i en vis form for balance. De frie vandmolekyler kommer hele tiden i kontakt med den kolde is, og indfanges dermed og forøger ismassen. Til gengæld er der også hele tiden vandmolekyler, der forlader ismassen. Når temperaturen ligger på frysepunktet, vil der være en balance, hvor vandmolekyler hele tiden henholdsvis tilføjes og forlader ismassen.

Hvad sker der, når der tilsættes salt?

Når der tilsættes salt til regnestykket, går saltet i forbindelse med vandmolekylerne, og det betyder, at de ikke længere kan optages i isen. Afgangen af rene vandmolekyler fra isen er dog uændret, så isen vil langsomt ”udpine” sig selv og miste masse – den smelter. Tilbage har vi så ikke længere almindeligt smeltevand, men derimod en saltvandsopløsning. Når vi på den måde salter på veje og stier, er der rent trafikmæssigt som sådan ingen problemer i saltvandet, sammenlignet med almindeligt vand, bortset fra at saltet angriber og korroderer metaller i eksempelvis biler og cykler. Det er et fænomen vi har vænnet os til, om end det faktisk overordnet set er en ret bekostelig affære i det lange løb. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at trafiksikkerheden bliver forbedret markant, og den slags kan vanskeligt gøres op i penge.

Salt er skidt for miljøet

Den øgede trafiksikkerhed koster dog ikke blot rustangreb på vores køretøjer. Miljøet lider også under saltningen. Saltvandet siver ned i jorden, hvor det fortrænger næringsstofferne og medfører udtørring af planterne. Det er årsagen til, at vejtræer og bevoksning langs vejene ofte er i en ganske elendig forfatning. I nogle tilfælde kan saltvandet også trække helt ned og forurene grundvandet. Et lille skvæt salt i naturen gør ingen mærkbar skade, men problemstillingen skal ses i lyset af, at vi hvert år spreder tusindvis af tons salt på vejene. Man regner med, at der på årsbasis bruges 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter vejbane, og det er ikke så lidt. Heldigvis er der i dag snerydningsvirksomheder, som arbejder målrettet mod at spare på saltet og finde gangbare alternativer. Sidder du i en position, hvor du har brug for assistance til glatførebekæmpelse i enten privat eller erhvervsmæssig sammenhæng, kan du gøre miljøet en stor tjeneste ved at gå efter de virksomheder, der i alles interesse arbejder frem mod et reduceret brug af almindeligt vejsalt.