Skip to main content

Glatte veje i Danmark

I Danmark er vi så heldige at have et af verdens bedste varslingssystemer, og myndighederne udfører på den baggrund også målrettet glatførebekæmpelse i vinterhalvåret. Det er godt for trafiksikkerheden, men det kan også blive en sovepude. Vi er blevet vant til, at vejene som oftest er sikre at køre på, men sker der pludselige skift i vejret, hjælper selv de bedste varslingssystemer ikke. Den eneste sikre løsning er derfor altid at køre efter de lokale forhold, og gerne lette foden lidt ekstra fra speederen, når det er den tid på året.

Den danske glatføremodel forudsiger glatte veje

Når Danmarks varslingssystemer og glatførebekæmpelse fungerer så godt, som de gør, skyldes det en avanceret computermodel, som er udviklet af ingeniører hos DMI. Den kaldes for ”Den danske glatføremodel”, og den foretager løbende beregninger på baggrund af meteorologiske data. En gang i timen spytter ”oraklet” en situationsrapport ud, som er til stor hjælp for både kommunale og private snerydningsselskaber. Hemmeligheden bag god snerydning og glatførebekæmpelse er nemlig at kunne være på forkant. Allerede før vejene begynder at ise til, skal saltningen helst være påbegyndt, hvis den høje sikkerhed skal opretholdes. Ud over de almindelige meteorologiske data, trækker glatføremodellen også på data fra 400 små vejrstationer, som er placeret lokalt rundt om i landet. Måske er du stødt på en sådan, og de syner ikke af meget. Men der er tale om ret avancerede stationer, som ud over almindelige data som temperatur og vind også måler dugpunkter, skyggeflader på vejen og meget andet.

Glatte veje kan sagtens opstå ved plusgrader

Noget af det, der især kan snyde os bilister, er det faktum, at vejtemperaturen ikke nødvendigvis følger temperaturen i luften. Hvis solen eksempelvis titter frem på en ellers kold dag, varmes luften ret hurtigt nogle grader op, og det kan måske endda føles helt sommerligt for årstiden. Imidlertid har jord og asfalt en langt større varmefylde end luft, hvilket betyder at temperaturen her ændrer sig meget mere trægt. Man kan dermed sagtens have en situation, hvor omgivelserne føles ”lune”, men hvor vejbanen alligevel ligger på frysepunktet eller måske endda under. Hvis vejen er våd, hvis der kommer nedbør, eller luften er meget fugtig, kan der dermed lynhurtigt danne sig et tyndt lag is, og så har vi balladen. Mange biler har en temperaturføler, der er placeret relativt lavt nede ved vejen, som kan indikere risiko for glatte veje, men det er vigtigt at huske på, at føleren ikke er helt nede ved vejbanen, hvor eventuelle drastiske temperaturforskelle typisk er lokaliseret. Bilens temperaturføler er derfor ikke en sikker indikator.

Tjek medierne for glatte veje, før du kører ud

Glatte veje i Danmark er ikke noget særsyn, så tjek altid medierne for glatførevarsler for du kører ud. Men husk, at selv de lokale varsler stadig er gennemsnitlige og kun vejledende. Selv om der ikke er varslet glat føre, kan der stadig være glat visse steder. Hold især øje med skyggefald på vejen. Den sorte asfalt varmes ret hurtigt op af solens stråler, men står der en klynge vejtræer og skygger for solen, kan du roligt regne med, at vejen her er meget koldere end den øvrige vej, og sådanne steder kan der ofte være ekstra isglat.