Skip to main content

Få den bedste pris på snerydning

Det bliver i dag mere og mere almindeligt at købe sig til snerydningen, og det forstår man i grunden godt. Et tænkt eksempel fra en typisk vintermorgen kunne være følgende: Du står op, og går straks i gang med madpakkesmøringen. Ungerne skal med bussen om tre kvarter, så du må med vold og magt trække dem ud af fjerene med den ene hånd, mens du med den anden smører madpakker og mentalt forbereder morgenmødet på arbejdet. Tidsplanen er presset, men du har styr på det, og det plejer sagtens at kunne lykkes. MEN så ser du, at der er faldet sne i løbet af natten. Nu vælter læsset, for ifølge reglerne skal der ryddes og saltes før klokken 7. Måske passer det tænkte eksempel ikke helt med din situation, men mon ikke du har oplevet noget lignende? Snerydningen er en borgerpligt, og den har det med at presse sig på, når det er mest ubelejligt.

Hvad koster snerydning egentlig?

Det er selvfølgelig et spørgsmål, der er ret svært at svare på. Der er stor forskel på, om du kun har et par kvadratmeter fortov at administrere, eller har en tilbagetrukket villa med lang indkørsel osv. Men generelt er priserne på snerydning billigere, end man måske skulle tro. Når du selv skal rydde sne, er der jo tale om en lidt uvant opgave, og dine remedier er måske heller ikke de bedste. Professionelle sneryddere laver til gengæld ikke andet dagen lang, og de har også diverse maskiner til rådighed, så arbejdet kan klares hurtigt og effektivt. Prisniveauet i din aktuelle situation kan du dog relativt hurtigt skyde dig ind på. Flere snerydningsfirmaer giver dig mulighed for at indtaste dine data direkte på hjemmesiden og få et vejledende svar straks. Ellers er det også let at tage kontakt og få en snak om mulighederne. Er virksomheden seriøs omkring servicen, bør du også kunne forvente at få en bindende (og uforpligtende) pris for snerydningen – eventuelt efter en besigtigelse af din ejendom.

Prisen på snerydningen kan ikke stå alene

Snerydning er ikke bare snerydning, så det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er inkluderet i prisen. Er der eksempelvis inkluderet glatførebekæmpelse, og hvordan dokumenteres arbejdet efterfølgende? Nogle virksomheder giver også eksempelvis garanti for fuld tilfredshed. Alt sammen parametre, der bør tænkes med, når du sammenligner de forskellige tilbud. Lidt overraskende er det måske, at du faktisk ofte vil kunne opleve, at de bedste tilbud ligger i den billige ende. Større virksomheder kan typisk udnytte stordriftsfordelene, hvor der for eksempel skal bruges færre ressourcer på at fragte maskiner og mandskab fra sted til sted, fordi kunderne ligger tæt. Der er kamp om kunderne, så stil krav til din kommende leverandør, og få den bedste ydelse til den billigste pris.