Skip to main content

Alternativer til vejsalt

Almindeligt vejsalt er det suverænt mest populære valg som middel til glatførebekæmpelse herhjemme i Danmark. Årsagen er naturligvis, at saltning er en både nem og ikke mindst billig metode til at undgå glatte veje i myldretrafikken. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at saltet har en række kedelige bivirkninger, herunder negative miljøpåvirkninger og stærkt korroderende egenskaber. Det er dog ikke umuligt at finde et passende alternativ til vejsalt, men som regel vil det være en dyrere løsning. Læs med her, og få lidt mere info om mulighederne.

Læs videre

HVAD SNAKKER MAN OM PÅ ET BESTYRELSESMØDE?

Vi snakker om meget; her er nogle eksempler

Et bestyrelsesmøde kan, for nogen, være abstrakt. Hvis man aldrig har deltaget i et, så kan det i hvert fald være svært at vide, hvad man egentlig laver. Det er faktisk også meget bredt, hvad vi snakker om. Så hvad laver vi?!

I dagens video, hører i kort fra Snevagtens bestyrelsesmedlemmer, hvad de glæder sig mest til. Nogle kan naturligvis snakke mere med om noget, mens andre kan snakke mere med om noget andet. Der er dog en fælles dagsorden, og alle medlemmer deltager i alle punkter. 

Nogle af punkterne vi skulle igennem, var Snevagtens fremtidige budget, integrationen mellem salg og marketing og en generel opdatering på, hvordan Snevagten så ud. Vi havde jo haft en hårdere vinter, end hvad vi tidligere har arbejdet ud fra. Det var derfor meget interessant at skulle se på, hvad det havde haft af indvirkning på firmaet.

Generelt kan jeg også se, at folk faktisk glæder sig til at se mig. Sæsonen i år var meget præget af kontinuerligt nedbør og snevejr, hvilket lagde et højt arbejdspres på mig. Jeg var derfor ikke til stede for mange, ud over kunderne og driften. Det resulterede (desværre) også i, at jeg ikke tog telefonen når bestyrelsen ringede (eller nogen andre, for den sags skyld). 

Det var derfor dejligt (for alle), at have tid til at kigge hinanden i øjnene og få vendt diverse ting med hinanden. Ting, som i en længere periode havde været nederst på min prioriteringsliste.

Hvad snakker i om, når i holder bestyrelsesmøde?

HVORFOR SKAL DU VÆLGE SNEVAGTEN: #3

Derfor skal du vælge Snevagten A/S

Hos Snevagten, bliver vi som virksomhed, konfronteret med hvordan vi skal tage et ansvar for, hvordan vi driver vores forretning. Internt i Snevagten, har vi derfor gennemført et klimatjek. Her blev processer optimeret, således vi kan aflægge et klimavenligt aftryk. 

I den forbindelse har vi optimeret vores kørsel på vores ruter. Det har resulteret i, at dde store maskiner vi benytter os af, afgiver mindst benzin. Den rækkefølge vi derfor følger, er påvirket af, hvor langt der er mellem vores kunder. Det gavner både tid- og benzinforbrug! 

En sætning som de fleste af vores kunder vil genkende er: “Vi salter præventivt”. Dette har sin fordel i, at før, under og efter endt sne- og frostvejr er lagt en præcis og kalkuleret mængde af salt. Et overforbrug af salt gavner hverken pengepungen eller klimaet, hvilket er årsagen til, at vi vælger at smide lige præcis den mængde der er brug for, hvilket også gavner vores grundvand.

Vi er stadig i rivende udvikling, når det kommer til miljø- og klimavenlighed, og vi er altid klar på at optimere vores processer. Fik vi sagt at det er også gavner tid og pengepung?

Du er altid velkommen til at skrive til os på cg@snevagten.dk eller ringe til os på 38 71 17 00!

HVORFOR SKAL DU VÆLGE SNEVAGTEN: #2

Grundet tilfredshedsgaranti, skal du vælge Snevagten

I Snevagten er én af vores vigtigste fordele, at vi har tilfredshedsgaranti! Tilfredshedsgaranti betyder for os, at du aldrig skal betale for noget, som du ikke er tilfreds med. Snevagten krediterer gerne forsømt eller manglende arbejde, såfremt dette ikke skulle leve op til de kontraktuelle forhold.

I Snevagten bestræber vi os altid på at finde en løsning på eventuelle problemer. Vi er ikke perfekte og laver fejl, som alle andre virksomheder. Vi er dog ikke bange for at indrømme, at fejl sker og derfor har vi indført tilfredshedsgaranti.

Tilfredshedsgaranti er til dig, som kunde, som ønsker en form for sikkerhed. Når man indgår i et samarbejde, kan det være svært at vurdere hvad man egentlig får – særligt i servicebranchen. Det kan også være svært for virksomheder, at vise hvorfor deres service er den bedste – særligt når der er tale om blandt andet snerydning.

Snevagten kan ikke vise vores service, før vintervejret faktisk står og banker på. Af samme grund har vi indført tilfredshedsgaranti til vores kunder, netop fordi vi er så sikre på vores egen service.

Vi stopper aldrig før opgaven er løst og vi arbejder altid benhårdt på, at kunderne skal være tilfredse med os!

Du er altid velkommen til at skrive ind til os på: cg@snevagten.dk eller give os et kald på: 38 71 17 00!

UGENS TAL: 37.000.000 KRONER I OMSÆTNING!

37.000.000,-

En travl vintersæson kan de fleste regne ud, at vi har haft. Jeg har været svær at få fat i, og har egentlig kun haft fokus på virksomheden og driften. Men hvor meget endte vi egentlig med at have kørt, og hvor meget salt spredte Snevagten på de danske veje, i løbet af sæson 2020/2021?

Først og fremmest, så har vintersæsonen resulteret i omkring 90.000 kørsler. Kørslerne er fordelt på hele Danmark, og alle kunder. Perioden er fra d. 15. oktober 2020 til d. 14. april 2021, men det er ingen hemmelighed, at langt de fleste kørsler er foregået i januar. I løbet af alle vores kørsler, har vi spredt 2.300 ton salt! Prøv lige at overveje, hvor meget det egentlig er.

Vores kørsler, har ligeledes resulteret i en omsætning på 37.000.000 kroner. Lad os lige tage den for Prins Knud: SYVOGTREDIVE MILLIONER KRONER!

Opsummerende må jeg altså konkludere, at Snevagten og vores mænd har haft møg travlt. Som jeg dog samtidig også må konkludere, har det jo været helt fantastisk. Vi har mange vintre i træk, ikke haft særlig meget gang i biksen, så det skal i aldrig høre mig klage over!

35 ÅR PÅ 35 MINUTTTER

Trip down memory lane

Lad mig introducere dig til et nyt koncept: “35 år på 35 minutter”!

Det lyder måske underligt, men for mig, har det været sjovt at optage. For mit vedkommende, har det nemlig været “a trip down memory lane”, hvor jeg har skulle rive op i gamle sår og mindes gode stunder.

Kort sagt, så vil jeg fremadrettet uploade én video hver mandag, hvor jeg hiver fat i en stor begivenhed fra mit liv. Vi starter naturligvis så tidligt som muligt, og så arbejder vi os hver uge tættere på min nuværende livssituation. Videoerne varer ikke mere end et par minutter og derfor forsøger jeg at komme hurtigt til pointen.

Det har været sjovt at optage, og jeg har forsøgt på bedst mulig vis at åbne op omkring episoder i mit liv, som har formet mig til den jeg er i dag. Det har naturligvis inkluderet gode, såvel som dårlige perioder, men som uanset hvad, har lært mig meget om livet.

Jeg håber, at i vil tage imod videoerne med åbne arme og måske lade sig inspirere af mine erfaringer.

FÅR DU UDNYTTET DIN TID?

Din tid er uvurderlig

For få år tilbage, brugte jeg rigtig meget tid i min bil. Tid, som mange ville betegne som “spildtid”, og det samme gjorde jeg også til sidst. Derfor besluttede jeg mig for, at få det bedste ud af tiden og udnytte den tid, som jeg havde i bilen.

Nu tænker du nok: “Så du planlagde nogle telefonmøder, mens du kørte bil”? Svaret er nej. Jeg gjorde noget langt mere drastisk. Jeg valgte simpelthen at flytte firma adresse.

Jeg blev helt vildt træt af, at jeg skulle bruge mellem 30 og 35 minutter til og fra arbejde, hver dag. Især på en strækning der ellers kun ville tage 11 minutter uden for myldretrafikken. Det var spild af tid, og selvom jeg sagtens kunne planlægge telefonmøder, var det ikke godt nok. Jeg var og er mest effektiv foran en computer, og det kan man ikke kompensere for i bilen.

Derfor valgte jeg at flytte firmaet tættere på vores privat adresse, således jeg kun havde 3 minutter til arbejde (endda på en dårlig dag). Den halve time som jeg sparede hver vej, altså en hel time om dagen, kunne jeg nu bruge foran min computer, hvor jeg havde adgang til alle vores filer, programmer og informationer jeg skulle mangle.

Mit bevidste valg har gjort, at jeg har fået meget mere glæde i dagligdagen. Vi har alle én eller anden mulighed for at påvirke vores arbejdsdag, enten ved at planlægge møder i bilen, eller ved at flytte. Jeg ved godt, at jeg selv er meget privilegeret af, selv at kunne op- og nedjustere hvad jeg vil. Men hvis man virkelig tænker sig om; er det så ikke også en måde DU kan påvirke din dagligdag?

CHRISTOFFER GADE: HVAD NU?

Hvor er Christoffer på vej hen?

Snevagten står ved en milepæl, og tankerne går derfor på, hvad der fremadrettet skal ske. Hvilke spørgsmål Christoffer skal reflektere over og hvordan hans rolle bliver fremadrettet, kan du høre mere om i dagens episode, hvor vi kommer et lille skridt tættere på Christoffer som privatperson.

Om dagens episode:

Christoffer viser for første gang nervøsitet i forbindelse med Snevagten. Ikke nødvendigvis fordi han er bange for, hvad der kommer til at ske, men uvisheden i at ekspandere. Når man ekspanderer, slipper man nemlig kontrollen over virksomheden, og det kan være svært at acceptere.

Ved at udlicitere opgaverne, skal Christoffer derfor gøre op med sig selv, hvad hans reelle holdning er til forskellige ting. Pointen er, at danne et overordnet Snevagten DNA, der kan gøre sig gældende på tværs af afdelinger og ledelseslag. Christoffer føler sig af samme grund på dybt vand, og derfor gør han hvad han altid har gjort: Læner sig op ad folk, der er dygtigere end ham selv.

Christoffer åbner ligeledes op for en mulig skillevej, som han står ved. Hvordan er man en god far, en god mand, en god arbejdsgiver og en god leverandør for kunderne på én og samme tid? Han åbner derfor også op for svære valg, og dét at gå på kompromis – noget der ikke altid er sjovt.

Som afsluttende bemærkning, lover Christoffer dog, at han aldrig vil løbe mod en mur. Han vil altid bestræbe sig på at vækste virksomheden, og dét er noget, som han aldrig vil gå på kompromis med!

CHRISTOFFER GADE: I SNEVAGTEN

Hvordan er Snevagten drevet videre?

Christoffer er nu blevet fast inventar i Snevagten. Han er derfor med til at drive forretningen på daglig basis, men ikke alt er nemt. Hvordan driften fungerer og hvilken udvikling Christoffer og virksomheden har haft sammen, kan du høre mere om i dagens episode, hvor vi kommer et lille skridt tættere på Christoffer som privatperson.

Om dagens episode:

Christoffer har ikke altid vidst, hvordan man blev en succesfuld forretningsmand. Måden hvorpå han har formået at drive Snevagten videre, har derfor været gennem kompetente og kloge mennesker. Altså nogle han blandt andet kan kalde for bestyrelsesmedlemmer i dag.

I løbet af hans lærerige år, har Christoffer fået lov til at dele op- og nedture med sin kone, Nathalie. Nathalie blev hurtigt en del af Snevagten og har derfor været med på sidelinjen over mange år. Deres forhold er derfor ikke udelukkende mand og kone. Nathalie fungerer også som en sparringspartner, som Christoffer ser stor værdi i. Det er nemlig ikke altid nemt, at gå med frustrationer selv.

Dårlige beslutninger, er især noget Christoffer og Nathalie har snakket meget om. Det er altid nemt at være bagklog, og man bliver derfor nødt til at lære af sine fejl. Det kan man roligt sige, at Christoffer har gjort. Der har været mange bump på vejen, og man ved aldrig om man har truffet en rigtig beslutning, før beslutningen er truffet. Selvom mange nok ønsker, at det er anderledes, så er realiteten desværre en anden.

Læringsprocessen har dog været med til at etablere nogle helt fundamentale grundprincipper, som Christoffer i dag driver virksomhed ud fra. Grundprincipper om ansættelsesforhold, lønninger og personaleforplejning, er blot få af mange. Grundlaget har dog gjort det nemmere og nemmere at være chef i løbet af årene – også selvom det nogle gange bare ikke er sjovt.

Hør mere i dagens video, eller se fortsættelsen om to dage, hvor Christoffer åbner op omkring Snevagtens og hans egen fremtid!

CHRISTOFFER GADE: FØR SNEVAGTEN

Hvem var Christoffer før Snevagten?

Inden Christoffer blev en del af Snevagten, levede han et dejligt, men diffust liv. Hvordan han levede og hvordan han endte i Snevagten, kan du høre mere om i denne uge, hvor vi kommer et lille skridt tættere på Christoffer som privatperson. Marketing har nemlig fået lov til at interviewe ham, således I kan lære ham bedre at kende. Mange forskere mener nemlig, at tidligere år giver en god forståelse for, hvem man er i dag. Derfor synes vi også, at det var interessant at finde ud af, hvad der egentlig har været med til at forme branchens Snekonge.

I sine tidlige dage, formår Christoffer at skifte videregående uddannelse tre gange, inden for meget kort tid. Til sidst indser han dog, at det måske ikke er ham, hvorefter han dropper ud. Aldrig at gennemføre en gymnasial uddannelse slår dog ikke Christoffer ud, og han finder stor glæde i hans mange deltidsstillinger, som tiden ellers går med.

På arbejdspladserne hist og her lærte Christoffer en masse. Blandt andet omkring dét at arbejde, hvad flittighed betød og hvilke værdier han skulle vægte højest. Især to jobs havde stor værdi hos ham, og han havde aldrig været foruden dette den dag i dag.

For 12 år siden tiltrådte Christoffer Snevagten, mens han var i Forsvaret på Bornholm. Forløbet i Snevagten var dog ikke en dans på røde roser, og trods en opstart i snerydnings branchen med sin far, står Christoffer den dag i dag alene med virksomhedens drift og vækst.

Hør mere i dagens video, eller se fortsættelsen om to dage, hvor Christoffer åbner op omkring 12 år i Snevagten!